Til indholdsfortegnelse

Opskrifter  Hovedret

Creoler Jambalaya

 

1 dl Hakket løg
2 fed Hakket hvidløg
2 spsk Olie
25 g Smør
2,5 dl Ris
Salt
Peber
1/2 tsk Cayennepeber
1 Laurbærblad
1 stilk Bladselleri
2 spsk hakket persille
1 finhakket Grøn peber
2 spsk Tomatpuré
4 flåede ituskårnne Tomater
6-7 dl Bouillon
300 g mager Skinke
300 g kogt Hønsekød
2 krydrede Pølser
150 g Rejer

Hakket Persille
Hakket løg og hvidløg svitses let gyldne i olie og smør.
Lange ris svitses med et øjeblik (må ikke blive brune).
Krydderier og de øvrige ingredienser tilsættes, undtagen kød, pølser og rejer,  og retten småsnurrer under låg i ca. 20 minutter
Skinke, hønsekød og pølser skæres i store terninger/skiver og kommes i gryden sammen med rejerne.
Retten snurrer sagte videre i 10 minutter.
Smages til med salt og peber og drysses med persille.

Til denne krydrede ret drikkes øl i store mængder, men skal det endelig være vin så tror jeg at  en Amarone vil klæ' denne ret.

Køb rigeligt øl. Der går et par flasker til under fremstillingen.

Retten kan varieres med forskelligt kød, som kalkun, krokodille, vaskebjørn, slanger, skaldyr og forskellige slags pølse.